Skal dit CO₂-regnskab baseres på estimater eller faktiske tal?

Det er et vigtigt spørgsmål, når det kommer til CO₂-regnskaber. Din virksomheds valg af metode har stor betydning for både kvaliteten af de indsamlede data, og hvordan de behandles. Metoden er derfor afgørende, når det kommer til CO₂-regnskab og CO₂-rapportering, og kan have en direkte indvirkning på bundlinjen, din virksomheds omdømme samt relationer til investorer.

Faktiske tal sikrer nøjagtighed

Hos comundo baserer vi altid vores CO₂-regnskab på faktisk forbrug og emissioner – ikke estimater. Vores metode er udviklet til at give dig retvisende tal, som kan påvirke dit arbejde på følgende måder:

Baselines og benchmarks

Hvis du ikke kender dit udgangspunkt, bliver det meget svært at vide, om du bevæger dig i den rigtige retning – eller om du når dit mål. Nøjagtige data betyder, at du er i stand til at fastlægge dit udgangspunkt – dit midtpunkt, dit slutpunkt og ethvert punkt derimellem.

Kontinuerlig overvågning og optimering

Faktiske data giver dig mulighed for kontinuerligt at handle på ny information og få en grundig analyse af resultatet. Du får også mulighed for effektivt at analysere resultater fra arbejdet med energieffektivitetsoptimering. Vil du nedbringe energiforbruget i din bygningsportefølje med 15%? Med nøjagtige data kan du se, om du er nået i mål.

Servicering af tredjeparter

Hvis du bruger faktiske data i stedet for skøn, behøver du ikke bekymre dig om anvendelsen af dit CO₂-regnskab eller om det kan valideres af revisorer. Dine ikke-finansielle KPI’er kan blive lige så nøjagtige som de finansielle. Du undgår samtidigt at blive afhængig af software- og hardware leverandører.

Op til 92% forskel mellem estimeret og faktisk forbrug

For at finde ud af, hvor stor forskellen mellem estimeret og faktisk forbrug kan være, analyserede vi CO₂-udledningerne fra mere end 1.000 bygninger i 50 danske kommuner. Først kiggede vi på det estimerede forbrug i energimærkerapporter og derefter så vi på det faktiske forbrug.

Vi opdagede at de faktiske CO₂-udledninger afveg markant fra de estimerede CO₂-udledninger angivet i energimærkerapporten – i et tilfælde med hele 92%.

Disse resultater viser, at baseline– eller benchmark data er meningsløs, hvilket resulterer i, at alt gennemført optimeringsarbejde hellerikke kan måles nøjagtigt.

Her kan du se, hvordan resultatet er udregnet*:

**Ifølge energimærkerapporten

***Fjernvarme

****1 MWh = 3.6 GJ; 3.25 kg co2e/GJ er omregningskursen for varmeleverandøren

Forretningsmæssige konsekvenser ved estimater

For visse virksomheder (store og børsnoterede virksomheder) inden for EU, er det et lovkrav at overvåge og rapportere CO₂-udledninger. Derudover er der også et voksende pres fra forbrugere og investorer for, at virksomheder skal reducere deres miljøpåvirkning på en forsvarlig og påviselig måde.
Ukorrekte data kan meget nemt lede til unøjagtig rapportering, hvilket kan have betydelige konsekvenser.

Ansvarsfraskrivelse revisionsrapport

Revisionsberetningen er en erklæring om en virksomheds økonomiske status til investorerne. Som sådan er det ideelt at opnå en ren rapport, som indikerer, at revisoren ikke så problemer med rapportens integritet. Men når der benyttes estimerede data i sådanne rapporter, medfører det ofte en forbeholdserklæring, da det efterlader revisoren uden mulighed for fuldstændigt at godkende eller verificere rapporten. Heldigvis kan comundos data både revideres og afstemmes, hvilket betyder, at revisorer kan markere rapporten som ren.

Stakeholder tillid

Investorer, samarbejdspartener samt nuværende medarbejdere og fremtidige medarbejdere er i stigende grad interesseret i en virksomheds miljøpåvirkning. Ukorrekte CO₂-udledningsdata kombineret med en forbeholdserklæring i revisionsrapporten kan medføre dalende tillid fra investorernes side. Unøjagtige data kan nemlig ses som et tegn på dårlig ledelse. Dette kan føre til en nedgang i virksomhedens aktiekurs og kan samtidigt gøre det sværere for virksomheden at sikre fremtidige investeringer.

Skadet omdømme

I de senere år har der været en øget bevågenhed omkring virksomheders miljøpåvirkning, og forbrugerne ønsker i stigende grad at støtte miljøansvarlige virksomheder. Hvis det viser sig, at en virksomhed fremsætter unøjagtige udledningsdata og tvivlsom rapportering, kan det skade virksomhedens omdømme og forbrugernes tillid til den. Dette kan også føre til mindre salg og indtjening.

Forspildte muligheder

Mangelfulde eller forkerte CO₂-rapporter kan også betyde, at en virksomhed går glip af flere muligheder. Mange statslige initiativer og organisationer tilbyder f.eks. fordele til virksomheder, der reducerer deres CO₂-udledning. Hvis en virksomhed rapporterer unøjagtige emissionsdata, kan den gå glip af disse fordele, hvilket kan have en negativ indvirkning på virksomhedens bundlinje.

Estimater vil opfylde kravene, men faktiske data er altid at foretrække.

Estimater får dig ikke ligeså langt som akkurate tal og målinger. At have nøjagtige baseline-målinger og benchmarks, kan hjælpe med bedre håndtering af virksomhedens omdømme, samt tiltrække talenter og investorer. Dét, giver mening.

Hvis du lige nu bruger estimater i din CO₂-regnskabsføring, men ønsker at benytte nøjagtig data, kan du booke en uforpligtende demo i dag.

*Bygningen er tilsluttet Haderslev Fjernvarme, som rapporterede 3,25 kg CO₂ pr. GJ varme til Energistyrelsen. Energimærkerapporten er fra 2017, men der er kun fjernvarmemålinger for hele 2020, derfor er 2020-tallene blevet anvendt.

**Ifølge energimærkerapporten

***Fjernvarme

****1 MWh = 3,6 GJ; 3,25 kg CO₂e/GJ er konverteringsforholdet for varmeforsyningen.