comundo blev grundlagt med et ønske om, at sætte mennesket først. Selvfølgelig vidste vi, at vi havde et godt produkt (nej tak til estimerede emissionsdata), men at sammensætte teamet – den gruppe af mennesker som til sidst blev ansvarlige for firmaets succes – dét, var noget helt andet.
Den Glade Medarbejder™
Alle ved, at glade medarbejdere er bedre medarbejdere, men skabes rammerne for “en glad medarbejder”?
Vi vidste, at det involverede arbejdsglæde. Både at alle kunne mærke deres indflydelse på arbejdspladsen, men også at de var en del af et ufordømmende sammenhold. Dét, kunne vi sagtens leve op til.
Men hvad gør mennesker rigtig glade?
Vi var ikke helt sikre. Vi vidste, at alt det som foregik uden for arbejdspladsen, påvirkede det alt på arbejdspladsen, men hvordan kunne vi have indflydelse på det?
Sig hej til…
4-dages arbejdsuge
Hvad hvis alle medarbejdere fik en ekstra lang weekend? Ville det gøre dem glade?
Jo mere vi undersøgte det, desto tydeligere blev det, at den 4-dages arbejdsuge var en god løsning.
- Forbedrer mental og fysisk sundhed
- Bedre balance mellem privat- og arbejdsliv
- Øget produktivitet
- Forbedrer medarbejdernes kompetencer
- Øger engagement og frivillighed
- Reducerer udskiftning i medarbejdergruppen
- Giver færre sygedage
- Og har en positiv indflydelse på en virksomheds bundlinje
Det ville give folk tid til at gøre, hvad de har brug for, så de kan hvile og lade op til den kommende uge.
Det kunne være at bruge mere tid sammen med venner og familie – eller alene. Det kunne være at lytte til alle de podcasts som arbejdsugen og fyldte weekender ikke giver plads til. Det kunne være en tur i fitnesscenteret, til yoga eller en lang gåtur. Det kunne være at putte med katten, være frivillig eller have tid til masser af tiltrængt søvn.
Ligegyldigt hvad det var, vidste vi, at det lød som en god idé.
Vi vidste, at det ville hjælpe folk til ikke kun at føle sig værdsatte og set på arbejdet, men også føle, at deres arbejdsuge var en, de både kunne overkomme og føle sig stolte af.
Men før vi tog hovedspring ind i en helt ny arbejdsstruktur, ville vi være helt sikre på, at vi gjorde det ordentligt – især som startup! Det sidste, vi ønskede, var at folk skulle brænde ud, fordi vi ikke brugte vores tid ordentligt. Vi havde trods alt stadig fem dages arbejde, som skulle laves… Så vi kontaktede Nordens førende ekspert i den 4-dages arbejdsuge, Pernille Garde Abildgaard.
I lære hos de bedste
I maj 2023, havde vi vores første workshop med Pernille. Det var mildest talt øjenåbnende.
Under den første workshop havde hun en genial analogi med Fosbury-floppet.
Før 1968 havde ingen hørt om Fosbury-floppet. Det eksisterede slet ikke. Da Dick Fosbury første gang hoppede sådan over baren, troede folk, at han var skør. Men en guldmedalje ved sommer-OL 1968 i Mexico City gjorde, at folk måtte tænke sig om en ekstra gang. Når du i dag tænker på højdespringet, hvad ser du så?
Dette er den lange vej til at sige: bare fordi vi er vant til en arbejdsuge på fem dage, betyder det ikke, at det er den bedste model.
Men det er ikke nemt at lære nye arbejdsgange. Vi har været nødt til at genlære alt det, vi troede, vi vidste om struktur og rutiner og implementere nye normer, som har hjulpet os til at arbejde mere effektivt end nogensinde før.
Vi skulle lære hvordan man fokuserer, slapper af, prioriterer og uddelegerer. Vi skulle lære nye normer omkring møder, e-mails (hvem har egentligt brug for CC) og vores daglige arbejdsmiljø.
Vi ved, hvad du tænker: gør I ikke det allerede? Tro os, hvis du skal udføre fem dages arbejde på fire, ser alle disse prioriteter markant anderledes ud.
Heldigvis kender Pernille til alt dette (og lidt til), og hun lærer os om gennemtænkte og testede metoder til, hvordan vi kan øge produktiviteten og bruge vores tid mere effektivt. Vi bruger hendes metoder dagligt, og da alle i virksomheden er i samme båd, er der enormt stor respekt for andres tid.
Hvis vi vil have det til at fungere, skal vi samarbejde.
Hvad nu?
I juni 2023 begyndte den første gruppe at arbejde fire dage om ugen med fuld løn (alle startede ud med tre måneders fuldtidsarbejde, for at sikre, at de var fuldstændigt onboardede).
Vi havde de bedste værktøjer, den bedre lærer (det er dig, Pernille*) og selvfølgelig det absolut bedste team.
Indtil videre får vi lavet alt vores arbejde, vi gør platformen bedre end nogensinde før og, vigtigst af alt, så har vi glade medarbejdere.
Skål for en ny måde at arbejde på!
Få præcise emissionsdata idag.
Baser din optimering, kompensation og rapportering på fakta – ikke estimater. Få comundo idag.